Foredrag

Min vision er at gøre Human Leadership til ”the new normal”. Altså ledelse der tager udgangspunkt i, at resultaterne skabes sammen med eller gennem andre mennesker. Ledelse der accepterer det vilkår, at vi som mennesker har masser af både tanker, følelser og handlinger, der hver især kan skabe “forstoppelse”, så de ønskede resultater udebliver.

Som leder – både offentlig, privat og politisk – har du pligt til at udvise inspirerende og troværdig adfærd, så dine omgivelser har lyst til engagere sig på et meget højere plan. Du har pligt til at gøre en positiv forskel. Maksimer både din egen og organisationens værdi ved at træne din “ledelseskraft”.

“Dit vigtigste ledelsesværktøj er – dig!
Personlig udvikling er en betingelse for forretningsudvikling”

– Rie Dalsgaard

Nedenstående foredrag er forslag. Jeg inspirerer gerne om alt, der har med mennesker, udvikling og maksimering af resultater at gøre. Så udfordr mig gerne på et tema/overskrift – og jeg skal fortælle dig, hvad jeg kan levere.

Kontakt mig på rd@empowerpeople.dk

Få ny inspiration med et foredrag


Tid til Ledelse NU!

– eller fyr dig selv som leder

Det er Tid til Ledelse NU! At løbe hurtigere hjælper ikke. Tværtimod. Du mister nærværet med både dine medarbejdere, dine nærmeste og dig selv. Og du bytter effektiv adfærd ud med hæsblæsende og overfladisk kontakt, der ret hurtigt får effektiviteten til at falde.

Så det er tid til, at du træder ind i dit ”rampelys”. Viser hvem du er og hvad du står for som leder. Det er tid til at acceptere de menneskelige vilkår og skabe flow i dit resultat-system (tanker, følelser, handlinger), så du kan giv den samme ledelsesmæssige support til dit team hele vejen til opnåelse af de ambitiøse mål.


Human Leadership

– den eneste vej til high performance teams

Human Leadership handler om at acceptere det grundvilkår, at vi er mennesker. Som mennesker påvirker vores tanker vores følelser, som igen påvirker vores handlinger og dermed de resultater, vi skaber. Jeg kan i mine tanker sagtens forstå, at jeg skal gøre noget andet end det, jeg gør i dag, for at få et andet resultat end det jeg har i dag. Men hvis jeg bliver optaget i mine følelsers vold, ender følelserne ofte med at trumfe tankerne. Det vil sige, at jeg bliver ved med at gøre det jeg plejer – finder på forklaringer for hvorfor – og dermed maksimalt får de samme resultater, som jeg har i dag.

Med denne indsigt skal du lede dine folk forskelligt – og det er én af de primære ”nøgler” til high performance teams.


Ledere har en executive coach

– chefer har ikke

Som leder har du modet til at gå forrest. Specielt når det handler om personlig udvikling. Hvis I skal levere markant bedre resultater i fremtiden, må I nødvendigvis gøre noget andet, end det I gør i dag. Så al ledelse er i virkeligheden forandringsledelse. Derfor kommer personlig udvikling før forretningsudvikling. Du er ”glasloftet” for dit teams performance. Som leder sørger du for at være minimum 1 skridt foran – derfor har du en executive coach, der hjælper dig med at gå den korteste vej til målet. Det kræver, at du har mod til at kigge på, arbejde med og tage ansvar for både dine tanker, følelser og handlinger. Det har chefer typisk ikke.

Eller få en smagsprøve på disse


De 7 Gode Vaner®
– sådan skaber du en vinderkultur

Situationsbestemt Ledelse
– vælg den ledelsesstil der matcher

Leading at The Speed of Trust®
– med troværdig ledelse stiger hastigheden og omkostningerne falder.

Leadership®
– skab et sted, hvor folk vil være og hvor de kan tilbyde deres bedste, igen og igen.

De 7 Gode Vaner® for Ledere
– essentielle færdigheder og redskaber til at lede dit team

De 5 Valg® for Ekstraordinær Produktivitet
– vælg hvor du investerer din værdifulde tid, opmærksomhed og energy

 

Pris
Alle foredrag/smagsprøver varer 1-2 timer og  koster kr. 15.000 ekskl. moms og transport.