At vi som ledere forpligter os til bedre ledelse – til løbende at udvikle os i rollen som leder, til at være foran og gå forrest, til at tro på potentialet, til at udfordre os selv og holdet, til at tænke nye tanker og gøre nye handlinger indtil det ambitiøse mål er nået – burde være en selvfølgelighed. Det er det bare ikke. Hverken i den offentlige eller den private sektor. Hvorfor ikke…? Fordi vi som ledere også bare er mennesker. Det er nemmere at skabe travlhed med en masse aktiviteter indenfor komfortzonen end at træne i potentialezonen indtil den nye adfærd – som er en forudsætning for bedre resultater – også er blevet komfortabel.  Alternativet til ”at forpligte dig til bedre ledelse” er altså at blive i din komfortzone som leder. Og det valg har mange konsekvenser. 

Det er de færreste af os, der bevidst vælger at blive i vores komfortzone som ledere. Bevidst vælger at bruge tiden på aktiviteter, som maksimalt kan give resultater som er magen til dem, vi allerede har. Derfor handler det i første omgang om at blive bevidst om, hvad du bruger din tid på. Om du bruger tiden på aktiviteter, der sikrer, at du gør en positiv forskel i rollen som leder. Eller om du er kommet til at bruge mere og mere tid på aktiviteter, som kunne eller burde have været elimineret, struktureret eller uddelegeret.

Flere og flere ledere havner i travlhedsfælden, hvor vi har tiltrukket en masse møder, projekter og aktiviteter, som gør, at vi både skruer på løb-hurtigere- og arbejd-flere-timer-i-døgnet-knappen. For det giver os en ”genial” undskyldning for vores manglende forpligtelse til ”bedre ledelse”. Undskyldningen er, at vi nu har så travlt, at vi hverken har tid til at udvikle os selv, vores hold eller forretningen…

Objektivt set er det langt ude. Men forklaringen er, at komfortzonen er magnetisk for os mennesker. Det kræver en bevidst og helhjertet beslutning at ændre adfærd. Og det er bare nemmere at lade være. Det kræver viljestyrke at blive i potentialezonen, på kanten af komfortzonen. For kun med viljestyrke træner du den nye og ønskede adfærd så længe, at den bliver til en vane. Når det lykkes, har du udvidet din komfortzone. Og så starter det hele forfra… i hvert fald hvis du forpligter dig til bedre ledelse.

Hvis du ikke forpligter dig til ”bedre ledelse” – og dermed at blive ved med at gøre en positiv forskel som leder – bliver det komfortzonen, der styrer. Det valg har som nævnt mange konsekvenser. Når komfortzonen styrer, risikerer du at bruge tiden på specialist-opgaver, selvom du for længst har sagt ja til rollen som leder. Du risikerer, at du siger ja til en hel masse aktiviteter som i lederrollen ikke er vigtige, fordi de er ”nemmere” at gå til end at ”forbedre din ledelse”. En masse ikke-vigtige opgaver betyder, at du kommer til at løbe hurtigere og arbejde længere. Og konsekvenserne ved det er, at du mister nærværet. Både med dig selv, dine nærmeste og dine medarbejdere. Udover et kæmpe udtræk på relations-kontoen, risikerer du også, at det høje tempo og de mange timer koster på helbredet. Sidst men ikke mindst har din komfortstyret adfærd store konsekvenser for resultaterne. For…

”…hvis du vil have et andet resultat end det, du har i dag,
må du nødvendigvis gøre noget andet end det, du gør i dag”.

Det er så indlysende – og rationelt. Men ofte er det først når omkostningerne er blevet alt for høje, at bevidstheden kommer på banen. At du bevidst sætter fokus på, hvad det er du vil have (f.eks. at skabe ekstraordinære resultater sammen med dit hold) og derefter bevidst er villig til at træne udenfor komfortzonen, indtil du har lært nye lederkompetencer og skabt ny adfærd i rollen som leder (= ”bedre ledelse”). Det er synd… og unødvendigt.

Bedre ledelse” er blandt andet at sætte ambitiøse mål for holdet og give dine medarbejdere den fornødne ledelsessupport hele vejen i mål. Er du forpligtet til ”bedre ledelse”? Og har du som leder den fornødne support hele vejen i mål?

/Rie