Som leder er din primære rolle at skabe resultaterne gennem andre, at eksekvere din geniale strategi gennem dine medarbejdere. Hvis du på holdets vegne har sagt ja til at levere endnu bedre resultater i år, er der to muligheder; du kan enten knokle endnu mere og endnu hårdere i nuværende spor eller du kan vælge at bevæge dig ud på et nyt spor med dertilhørende nye tanker og nye handlinger. Første mulighed ligger i komfortzonen, anden mulighed i potentialezonen. At vælge potentialezonen er helt klart den hurtigste og mest holdbare vej til nye resultater, men den kræver udvikling – og derfor er det de færreste der bevidst vælger dette spor. Hvorfor? Fordi vi er mennesker. Fordi komfortzonen er magnetisk. Fordi vi lader egoet styre.
Når jeg snakker ego, tænker jeg på den del af dig, som gør hvad den kan for at beskytte dig. Den reaktive del, som er styret af frygt, tvivl eller kontrol. Der er ikke noget i vejen med vores ego – vi har alle sammen et (og ja, nogen har et mere balanceret ego end andre J). Så egoet har sin retmæssige plads – det vigtige er at kunne sætte egoet på pause, så det ikke overtager vores liv. Så det ikke får lov til at holde os tilbage fra at udvikle os, ikke får lov til at holde os tilbage i komfortzonen. Specielt som leder. For som leder er din primære opgave at være forgangsmand eller –kvinde for udvikling. At være facilitator for udvikling. At vise vejen i forhold til at tænke nye tanker og gøre nye handlinger, selvom det føles svært, ukomfortabelt og måske endda farligt. For nye resultater kræver nye tanker og nye handlinger. Det er derfor, at
”Personlig udvikling er en forudsætning for forretningsudvikling.”
Af én eller anden årsag – som jeg ikke helt har gennemskuet endnu – så er de fleste af os bange for personlig udvikling. Også ledere, på alle niveauer. At udvikle sig er hårdt arbejde, så måske er det bare dovenskab. Eller måske handler det ”bare” om, at vi alle inderst ikke er bange for ikke at være gode nok. Og bange for at blive dømt ude. På én eller anden måde har vi oversat personlig udvikling til at betyde ”at hvis jeg skal udvikle mig, så er jeg ikke god nok, som jeg er”.
Det kunne ikke være en mere forkert oversættelse. Det er en fejlprogrammering.
”Vi er alle gode nok som vi er. Mere end gode nok.”
Jeg tror, at fejlprogrammeringen er opstået, fordi vi ikke skelner tydeligt nok imellem personlighed og adfærd. Hvis vi føler os angrebet på vores personlighed, vores inderste jeg, vil vi naturligvis på til angreb eller gå i forsvar.
Et typisk forsvar kunne lyde ”det er bare sådan jeg er”, underforstået at det kan der ikke laves om på. Ingen skal lave om på sin personlighed. Tværtimod, vis os noget mere af dig. MEN men men, du kan aldrig bruge din personlighed som undskyldning for dårlig opførsel, for upassende adfærd.
Personlig udvikling handler om to ting. Det handler BÅDE om at turde vise verden endnu mere af dig. At turde stå endnu mere frem som det menneske du er i din kerne og som den leder, du ønsker at være. At turde have hjertet med i det du gør. OG det handler om at ændre adfærd. Om at udvikle dine tanker og dine handlinger, da det er en forudsætning for nye resultater. At fremkalde os selv endnu tydeligere og at udvikle vores adfærd føles svært, ukomfortabelt og måske endda farligt for os alle. Men jo mere bevidst og konsekvent du træner i potentialezonen, jo hurtigere lander de nye resultater.
Som leder evner du både at se og at udfolde potentialet. Potentialet i individet, i holdet og i forretningen. At se potentialet i mennesker – i dig selv og dine folk – er en kompetence, der starter i hjertet. At lade dine medarbejdere ”shine” kræver, at du har et håndfast greb om dit ego. F.eks. når du som leder giver æren til dine folk, når I lykkes og når du selv tager ansvaret, hvis I ikke lykkes.
Fra hjertet kommer tillid, kærlighed og varme. Fra egoet kommer frygt, tvivl og kulde. Hjerte-sporet åbner op og giver energi. Ego-sporet klapper sammen og dræner for energi. Hjertesporet giver plads til alle og opmuntrer til udfoldelse af alles ypperste potentiale. Ego-sporet fokuserer på konkurrence og knaphed – og holder dig tilbage i komfortzonen.
Derfor formår du som leder at sætte egoet på pause og skabe plads til udvikling – for vil du som leder lykkes med at skabe nye resultater gennem og sammen med dine medarbejdere, skal du både have erfaring med og et sprog for personlig udvikling.