Skip to main content

Som ledere går vi forrest – også i kampen mod komfortzonen

By 5. juli 2018januar 31st, 2021Blogindlæg
Komfortzonen

Som ledere er vi både handlekraftige, beslutningsdygtige, målrettede, hårdtarbejdende, løsnings- og resultatorienterede. Derudover har vi typisk både en hel del teori og erfaring i bagagen. Trods de gode odds er der alligevel mange af os, der bliver ved med at finde på ”overspringshandlinger”, når vi skal sætte ambitiøse mål, udleve vores drømme eller skabe de ekstraordinære resultater, som vi inderst inde ved, at både vi, vores teams og organisationen kan skabe. Hvorfor? Fordi vi er mennesker. Fordi komfortzonen tager styringen, hvis ikke du styrer den.

En god leder bliver ofte beskrevet som karismatisk, klart kommunikerende, visionær, troværdig, tillidsskabende, helhedstænkende, kompetent og resultatskabende. I bund og grund som en god rollemodel for effektiv adfærd, både som menneske og som leder.

Dét der ikke er synligt for de fleste er, at en god leder både har mod og viljestyrke til at gøre det rigtige. Mod til at betræde ”ukendt land” – udenfor komfortzonen – dagligt. Mod til at se potentialet og tænke stort. Mod til at sætte ambitiøse mål. Mod til at gå forrest i forhold til udvikling, både den personlige og forretnings-udviklingen. Og viljestyrke til at tage de første skridt henimod ”det næste niveau”. Viljestyrke til at holde momentum i udviklingen. Viljestyrke til at blive ved med at fremdrifte, også når både den indre og ydre dialog skaber tvivl.

Det er de færreste ledere, der bevidst arbejder på kanten af komfortzonen dagligt. Også selvom vi godt ved, at det er dér, udvikling sker…

De fleste af os tænker de ambitiøse tanker og mærker længslen fra vores uudnyttede potentiale… og lader os så hurtigt distrahere af enten tvivl, frygt eller dovenskab. I stedet for at holde fast i de ambitiøse tanker og længslen efter at udfolde vores potentiale, skynder vi os at få travlt med noget andet. Vi bruger tiden på overspringshandlinger i forklædning som ”vigtige opgaver”. Resultatet er, at vi dræner os selv for energi og fastholder os selv (og ofte også vores organisation) på nuværende niveau. Og vi bilder os selv ind, at travlhed er en plausibel grund. For når vi har travlt (uanset med hvad), så har vi den officielle undskyldning for ikke at forfølge drømmen eller skabe de ekstraordinære resultater.

Hvorfor? Fordi vi er mennesker.

Et grundvilkår som menneske er, at vi har en hjerne, der er skabt til at passe på os. Den er konstant på vagt for at holde os udenfor fare. Konstant på vagt for at holde os indenfor komfortzonen. Som udgangspunkt er det godt! Udfordringen er, at hjernen ikke nuancerer faresignalerne nok og dermed bruger samme tilgang, uanset om der er reel fare på færde eller, om der er tale om ”tænkt” fare. Derudover er hjernen som udgangspunkt også doven. Eller måske nærmere energi-besparende. Og den ved, at mental udvikling kræver mindst lige så meget energi som fysisk træning, så ”bliv nu indenfor komfortzonen – og spar på energien!”

Et andet grundvilkår som menneske er, at vi har en komfortzone. En zone, hvor vi føler os komfortable og trygge. Og vi er ikke i tvivl, når vi i visse situationer eller relationer bevæger os på kanten af eller udenfor komfortzonen. For det mærkes ofte både fysisk og mentalt. Straks går komfort-kampen i gang. En heftig indre dialog starter… Formand-Frygt og Direktør-Doven ”tændes” og er på rekordtid klar til ”kamp”. På en god dag nøjes de med at sende Tester-Tvivl afsted… for ofte er det nok til at få os tilbage i komfortzonen. Hvor vi – i deres øjne – hører til.

Jeg har for nylig mødt alle tre…

I mange år har jeg vidst, at jeg burde arbejde mere ”on my business” og ikke kun ”in my business”. Jeg er passioneret for mennesker, udvikling og resultater. Jeg tror på, at god ledelse udfolder potentialet og er den korteste vej til eksponentielt gode resultater. Jeg elsker at skrive. Så den oplagte måde for mig at arbejde mere ”on my business” ville jo være at poste og publicere artikler, så ledere ved hvad jeg står for og dermed nemmere kan vurdere, om jeg er relevant for dem og/eller deres organisation.

Rationelt giver det mening. Og har gjort i mange år!

Irrationelt gav det ingen mening. Og mit indre øre hørte i mange år ikke andet end ”hvorfor skulle der være nogen, der gider læse det, du skriver?” fra Tester-Tvivl, ”det er livsfarligt – du bliver udstødt” fra Formand-Frygt og ”nu er du for træt til at skrive” fra Direktør-Doven. Så i stedet kastede jeg mig ud i ”overspringshandlinger” som flere uddannelser, certificeringer og kurser som var ”vigtige”, før jeg officielt kunne mene noget… Og ”overspringshandlinger” som flere ”spændende” projekter (tarmskylnings-, drone- og tele-projekter, bare for at nævne nogen), der kunne optage min tid og bruge min energi. Så den officielle undskyld for ikke at gøre ”det rigtige” var i hus…

Indtil for ½ år siden, hvor jeg besluttede mig for at gøre noget andet – og tage mig selv, min forretning og mine drømme alvorligt (igen). Og at være villig til at gøre noget af det, der skal til for, at jeg løfter mig selv og min forretning til næste niveau.

Jeg vandt komfort-kampen og debuterede med mit første post her på Linked-In. Og jeg overlevede…

3 kompetencer, vi som ledere skal mestre, når vi vil vinde komfort-kampen og giv os selv chancen for at skabe helt nye resultater:

  • at swipe Tester-Tvivl af banen inden han overhovedet får åbnet munden. Ingen taletid til ham. I stedet holdes fokus på det ambitiøse mål, som giver sommerfugle i maven.
  • at holde Formand-Frygt i hånden og vise ham, at der ikke er livsfare. At det er ok, at du bevæger dig udenfor komfortzonen. Og forsikre ham om, at du kun tager nogle små skridt derud (i starten).
  • at hive Direktør-Doven op ad sofaen med en kompromisløs beslutning om, at du vil skabe nye resultater. Og holde ham på benene ved dagligt at tage et lille skridt i den nye retning. Ved at bevise med handlinger, at du mener det.

Realisering af drømme og resultater på et nyt niveau starter med en beslutning. Og fuldføres af mod til at gå forrest gennem de faser, hvor det føles utrygt, akavet og svært samt af viljestyrke til at tage et skridt af gangen – og blive ved til målet og det næste niveau er nået.

Jeg ved, vi kan, hvis vi vil!
/Rie